Bliv klogere på tørbarf

Mange hundeejere ved hvad Barf er. Den korte version er at det er Råfodring. TørBarf er der mange der til gengæld ikke ved hvad er eller ligefrem helt undgår da de ikke mener det har noget med Barf at gøre. Det er vi nu ikke helt enige i. TørBarf er lufttørret kød, hvlket også ville ske i naturen. Derfor mener vi også at det har sin berettelse i Barf verdenen. Og under alle omstændigheder, så mener vi det er bedre end alm tørkost.

Tørbarf er tørret. Derfor vejer kødet mindre og indeholder ikke samme mængde væske. Det kan derfor med fordel tilsættes vand. Rocketo som nævnes i dette artikel, har det nærmest som et krav at det bliver lagt i blød 15 min. før fodring.

Fordelen ved tørbarf er at det ikke kræver hverken fryser eller køleskab. Det kan nemt tages med på ferie. Bruges som supplement til den daglige barf fodring osv.

Nedenunder giver vi tre bud på tørbarf, som kan fås i mange dyrehandler og online shops i Danmark.  

Tørbarf

Det første foder vi vil nævne her er Ziwipeak. Der er tale om et velkendt mærke der stammer fra New Zealand. Foderet er nogle små flade stykker, der består af en stor mængde kød. Opskrifterne har ændret sig lidt igennem tiden, men der skulle stadig være omkring 91% kød i produkterne. Derudover findes blandt andet Grøn Musling i der er med til at give gode led.

Foderet kan godt bruges alene som fuldfoder hævder de, men i så fald bør man nok supplere med lidt rigtige kødben, samt variere det lidt ved at bruge forskellige af deres varianter.

Foderet er i den absolutte top, og kan også fint bruges som topping på alm tørkost eller som godbidder. 

Bliv klogere på TørBarf

Det næste foder i rækken er Easybarf. Mærket er dansk og er udviklet af nogle folk der har studeret ulve i naturen. Det var i denne forbindelse at man fandt frem til, at ulve vender tilbage til ødsler der har lægget i vind og vejr og blevet lufttørret. Dette blev inspirationen til Easybarf. 

Blandingerne indeholder en stor mængde kød (omkring 84% efter sigende) 15% reel ben, samt ca. 1% vitamin blanding. Dette må siges at være en rigtig fin fordeling, som lægger tæt på naturen, hvis altså hunden levede derude og selv måtte sørge for føde.

Der findes idag en række forskellige blandinger med forskellige slags protein kilder. Kødet ser naturligt ud og har en farve der er meget mere forventelig end de øvrige produkter i denne artikel. 

Blandingerne er et granulat af kværnet kød. Det ser lækkert og indbydende ud. Prismæssigt er det også det billigeste af disse 3 mærker og lægger ikke langt fra normal Barf fodring.

Easybarf

Det sidste mærker er Rocketo. Det er nok ikke så kendt i Danmark da det kun sælges af ganske få forhandlere, blandt andet Mydreampet.

Ved første indtryk virker det til at være et billigere produkt. Posen er en simpel papirspose med en ikke særlig fancy label på. Men det er jo det indre der tæller siger man.

Inde i posen finder man en blanding af forskelligt tørret kød og grønt. I Rocketo blandingerne er der gjort meget mere ud af finde noget indhold der efter deres forklaringer, skulle være godt for hunden. Kødindholdet er væsentlig mindre end de to andre mærker (omkring 70%). Som de eneste giver de en meget grundig forklaring på hvad alle ingredienser gør godt for via deres hjemmeside. Et stort plus. Kødstykkerne ser reelle ud, dog er farven noget mørkere end f.eks. Easybarf. Ikke helt så appetitvækkende, men nu er vi jo heller ikke hunde, så man skal passe på med at lægge for meget i det.

 

Rocketo